Lions Silkeborg Theodora



VelkommenKlubinformationBestyrelsenUdvalgsoversigtKlubbens arbejdeNyttige Links 
  
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk
Klub nyheder RSS-feed
Hvad er RSS?


Klik her for besøge Nextwave
 

Th. Lang (1855 - 1935)
Lang, Theodora Vilhelmine Linderstrøm

1855-1935, seminarieforstander.

*3.5.1855 i Vemmetofte sg., †16.12.1935 i Silkeborg.

Forældre: lærer Theodorus L. (1802-61) og Ulricha Johanne Linderstrøm (1822-1900).

Bofælle 1882-1933: skolebestyrer Anna Christence Høltzermann, *13.12.1862 i Silkeborg, †26.5.1933 smst., d. af købmand Frederik Ferdinand H.

og Larsine Mariane Marie Buch.

1881-82 var TL elev på N. Zahles Skole og modtog der sin første pædagogiske inspiration, ikke mindst fra ◊•Natalie Zahle som skoleleder. I efteråret 1882 tog hun eksamen for umiddelbart derefter at overtage en pigeskole med 16 elever i Silkeborg. På stationen blev hun modtaget af den unge forældreløse pige, Anna Høltzermann, der senere skulle blive hendes livsledsager og medbestyrer. TL kom med tomme hænder, med hovedet fuldt af pædagogiske idéer, en god forstand og en vældig energi. Hun var et livligt temperament, men havde i sine huslærerår lært at være diplomat, og det, samt hendes pædagogiske og administrative evner, var vel årsagen til, at hun så hurtigt blev respekteret i Silkeborg.

Begyndelsen var beskeden, men i løbet af de første to år fik TL styr på en støt voksende pigeskole, hun blev opfordret til at bygge eget skolehus og fik overdraget den sidste af de såkaldte kongelige grunde, udlagt 40 år tidligere af ◊Christian 8. til nybyggere i Silkeborg. I 1886 indviedes den første af hendes mange bygninger, der i dag kranser Skoletorvet. Arkitekten var, som ved alle hendes senere byggeforetagender, ◊Anton Rosen, kendt bl.a. fra Palads Hotel. TL handlede stort, når hun skred til virkeliggørelse af sine idéer. Skolen havde på det tidspunkt godt hundrede elever, der var etableret en overbygning til uddannelse af privatlærerinder, og i 1887 fik hun dimissionsret til almindelig forberedelseseksamen. Snart efter fulgte en kostafdeling for udenbys elever, forskolelærerindeseminariet i 1891, i 1896 lærerindeseminariet og i 1907, året, hvor TL kunne fejre 25-års jubilæum i Silkeborg, dimissionsret til studentereksamen og Fortjenstmedalje i guld.

Bag succeshistorien lå kamp og strid, med ensomhed og længsel efter et fællesskab med andre ligesindede i Kbh., byen, der havde hendes hjerte, fra hun kom der som ung. Og kamp for at skaffe midler til det stadigt voksende skolehus. Allerede 1884-85 mødte hun hos et par af Silkeborgs fremtrædende borgere, justitsråd, bankdirektør Oscar Lund og købmand C.S. Knap, den udstrakte økonomiske hjælp, der muliggjorde hendes byggearbejder. Deres primære interesse var det unge bysamfunds vækst, men de havde begge blik for, hvad uddannelsesmuligheder på stedet betød. Høltzermann lånte hende sin beskedne fædrenearv. Den blev nogle gange i årenes løb tilbagebetalt og lånt igen, for i over 30 år sad TL med en ofte tyngende bankgæld. Periodisk havde hun vanskeligheder med det socialdemokratiske bystyre, der hellere støttede etableringen af offentlige end af private skoler, og som behandlede hende med en smålighed, der kunne grænse til chikane.

I 1891 etablerede TL som den første i Danmark den forskolelærerindeuddannelse, der tog sigte på undervisning af landsbyskolens yngste børn og på oplæring af den kvindelige landboungdom i håndarbejde. Hun havde fra slutningen af 1880'erne sæde i adskillige uddannelsespolitiske udvalg, således også i den ministerielle kommission, der planlagde forskolelærerindeuddannelsen. Da kultusminister ◊C. Goos fremlagde lovforslag om et statsligt kvindeseminarium for begge lærerindeuddannelser, vejrede Dansk Kvindesamfund (DK) og tusinder af lærerinder morgenluft ved udsigten til opfyldelse af deres mangeårige ønske om en statslig lærerindeuddannelse, og TL drev i 1891-92 på ministerens opfordring, hvad vi i dag ville kalde lobbyvirksomhed blandt rigsdagsmænd. Samtidig modtog hun ministeriets tilsagn om forstanderposten ved det kommende seminarium. Der fulgte nu nogle vanskelige år for TL og hendes forskoleseminarium, men omsider gav ministeriet hende i 1896 dimissionsret til begge seminarieuddannelser. Samarbejdet mellem hende og Holm fungerede upåklageligt, og hendes afsmag for politiske kandestøberier, parret med overbevisningen om, at skolefolk burde blande sig i døgnets strid, kanaliserede hendes energi i retning af faglig og social organisering. Hendes deltagelse i udvalgsarbejder havde skaffet hende mange venner, hun mødtes overalt med tillid og respekt: i ministeriet, hvor hun livsvarigt havde nære kontakter til overordnede embedsmænd, i kvindebevægelsen, i brede lærerindekredse og blandt kvindelige skoleledere, ikke mindst den meget ældre ◊•Louise Winteler i Odense. Med hende som formand stiftede TL i 1893 foreningen Den danske Pigeskole (DDP), selv redigerede hun i 21 år medlemsbladet Bog og Naal. Hun påtog sig foredragsturnéer rundt i landet for DK for at agitere for faget husgerning, hun var medstifter af Pigeskolernes Hjælpe- og Pensionskasse i 1906, senere formand, og medstifter i 1905 af en faglærerindeeksamen til videreuddannelse af kvindelige lærere. Gennem DDP organiserede TL den første udveksling af lærere og elever mellem de nordiske lande.

Øverst på Trappen : Theodora lang

 
 

 
Klik her for at sende en mail til Lions Danmark